«KRIGSKUNST»
EU stemmer for at opstille nye amerianske missiler i
Europa
Af Manlio Dinucci
Nær FN’s glaspalads i
New York er der en metalskulptur kaldet ”Good Defeats Evil” (”Det gode
nedkæmper det onde”), som viser Sankt Jørgen gennembore en drage med sin lanse.
Den blev doneret af USSR i 1990 for at fejre INF traktaten, som blev indgået
med USA i 1987 og forbød landbaserede kort- og mellemdistance atommissiler (med
en rækkevidde på mellem 500 og 5000 km). Symbolsk er dragens krop lavet af dele
fra amerikanske Pershing-2 ballistiske missiler (oprindeligt placeret i
Vesttyskland) og sovjetiske SS-20 missiler (oprindeligt placeret i USSR).
Men atomdragen, som på
skulpturen vises som døende, bliver ny genfødt. Takket være Italien og andre
lande i den europæiske union, som ved FN’s generalforsamling stemte imod den
resolution, som blev præsenteret af Rusland, om ”Bevarelse og Implementering af
INF traktaten”, og som blev nedstemt med 46 imod, 43 for og 78 undladelser.
Den europæiske union –
hvor 21 ud af dens 27 medlemslande er medlem af NATO (inkl. England, som i
øjeblikket er ved at forlade EU) – har således enigt tilsluttet sig NATO’s
holdning, som til gengæld enigt har tilsluttet sig USA’s holdning.
Først Obama
administrationen, siden Trump administrationen, har beskyldt Rusland, uden
nogen beviser, for at eksperimentere med et missil tilhørende den forbudte
kategori og har bekendtgjort deres intention om at trække sig ud af INF
traktaten. Samtidig har de indledt et program, der tager sigte på at forny
opstilling af atommissiler i Europa som værn mod Rusland, mens andre missiler
også vil blive placeret i den asiatiske stillehavsregion pegende mod Kina.
Den russiske
repræsentant i FN har advaret om, at ”dette udgør begyndelsen på et regulært
våbenkapløb”. Med andre ord advarede han om, at hvis USA endnu engang ville
opstille atommissiler i Europa, der peger mod Rusland (som Cruise missilerne
placeret i Comiso i 1980’erne gjorde), ville Rusland endnu engang opstille, på
deres eget territorium, lignende våben, som peger mod mål i Europa (men som
ikke ville kunne nå USA).
Uden at tage hensyn til
alt dette, beskyldte EU’s repræsentanter i FN Rusland for at sabotere INF
traktaten og bekendtgjorde oppositionens stemme afgivet af alle unionens lande,
fordi ”resolutionen præsenteret af Rusland undgår spørgsmålet, der er til
debat”. I bund og grund har den
europæiske union derfor givet grønt lys til den mulige opstilling af nye
amerikanske missiler i Europa, inkl. Italien.
I et spørgsmål af denne
vigtighed har Conte regeringen, ligesom dens forgængere, opgivet udøvelsen af
national suverænitet og har tilsluttet sig EU, som til gengæld har tilsluttet
sig NATO’s holdning, under amerikansk kommando. Og på hele den politiske scene er ikke en eneste stemme blevet hævet
for at kræve, at det burde være parlamentet, som beslutter, hvordan der skal
stemmes i FN. Og på lignende vis er ingen stemme blevet hævet i parlamentet for
at kræve, at Italien overholder Ikke-spredningstraktaten, som kræver, at USA skal
trække deres B61 atombomber tilbage fra vores nationale territorium og også skal
afholde sig fra at opstille missiler her og fra første halvdel af 2020 de nye
og endnu farligere B61-12’ere.
Så dette er en ny
overtrædelse af det fundamentale konstitutionelle princip om, at ”suverænitet
tilhører folket”. Og eftersom det politiske medie apparat svøber italienere i
uvidenhed om disse spørgsmål af vital vigtighed, er det også en overtrædelse af
vores ret til informationer, ikke kun
med hensyn til informationsfrihed, men også om retten til at blive informeret.
Vi må gøre dette nu, ellers vil det i morgen være for
sent at tage en beslutning – et mellemdistance ballistisk missil kan nå og
ødelægge dets mål med dets atomsprænghoved inden for mellem 6 og 11 minutter.
il
manifesto, (italiensk
avis) 8. januar 2018
Oversættelse: M. V.
NO WAR NO NATO
(NEJ TIL
KRIG, NEJ TIL NATO)
video
Manlio
Dinucci
Geograf og geopolitisk
forsker. Hans seneste bøger er: Laboratorio
di geografia,
Zanichelli 2014 ; Diario di
viaggio, Zanichelli 2017 ; L’arte
della guerra / Annali della strategia Usa/Nato 1990-2016, Zambon
2016, Guerra
Nucleare. Il Giorno Prima 2017; Diario
di guerra Asterios Editores 2018.
No comments:
Post a Comment