« KRIGSKUNST »
EU-landenes farceagtige relation med Rusland
af Manlio Dinucci
Relationerne mellem Italien og Rusland er "excellente": således var premierminister Giuseppe Contes udtalelse, da han modtog Vladimir Putin i Rom. Budskabet var ment som en beroligelse, endda en sovepille, for den offentlige mening. Grundlæggende var mødet begrænset til de økonomiske relationers tilstand.
Rusland, hvor 500 italienske firmaer ligger, er det femte største extra-europæiske marked for vores eksport og leverer 35 % af Italiens behov for naturgas. Disse udvekslinger - specificerer Putin - beløber sig til 27 milliarder dollars i 2018, men i 2013 beløb de sig til 54 milliarder. Det betyder, at de er blevet halveret på grund af det, som Conte kalder "forværringen af relationer mellem Rusland og den europæiske union, som førte til europæiske sanktioner" (som i virkeligheden besluttes i Washington).
Til trods for dette eksisterer der mellem de to lande "en intens relation på alle niveauer". En beroligende tone, som er et ekko af Contes besøg i Moskva i 2018 og premierminister Matteo Renzis tur til Skt. Petersborg i 2016, hvor han garanterede, at "udtrykket 'Kold Krig' var gået ud af historien og også af virkeligheden". Så farcen fortsætter.
I hans relationer med Rusland præsenterer Conte (i lighed med Renzi i 2016) sig selv kun som regeringsleder i et EU-land og forstiller sig dermed Italiens medlemskab af NATO, under amerikansk kommando, som betragtes som en "privilegeret allieret" med Italien svømmende i dens kølvand.
Conte-regeringen erklærer, at relationerne med Rusland er "excellente", selvom han mindre end en uge tidligere i NATO's hovedkvarter endnu engang beskyldte Rusland for at have overtrådt INF traktaten (på basis af "beviser" leveret af Washington). Han holder således trit med den amerikanske beslutning om at begrave traktaten for at opstille nye mellemdistance atommissiler, der peger mod Rusland.
3. juli, dagen før Putins besøg i Italien, bekendtgjorde Moskva en lov underskrevet af Putin om at suspendere Ruslands deltagelse i traktaten, en præventiv handling før Washington definitivt forlader traktaten 2. august.
Putin advarede også om, at hvis USA opstiller nye atomvåben i europæiske lande tæt på Rusland, så vil Rusland rette dets missiler mod områder, hvor disse missiler er opstillet.
Så advarslen påvirker også Italien, som for tiden forbereder sig på fra 2020 at huse de nye B61-12 bomber, som også er til rådighed for den italienske luftstyrke - under amerikansk kommando.
En uge før gentagelsen af disse "excellente" relationer med Rusland bekræftede Conte-regeringen Italiens deltagelse i NATO styrken - under amerikansk kommando - på 30 krigsskibe, 30 bataljoner og 30 eskadriller, som kan gå i aktion i Europa inden for 30 dage mod Rusland, fra 2020.
Samtidig med at de opretholder anti-Rusland holdningen, deltager italienske skibe i NATO manøvrerne i forbindelse med undervands krigsførelse. Mekaniserede italienske styrker er en del af NATO kampgruppen i Letland, mens Ariete Armoured Brigade for to uger siden trænede i Polen. Italienske jagere - Eurofighter Typhoons - er opstillet i Rumænien og Letland.
Alt dette bekræfter, at italiensk udenrigs - og militærpolitik ikke besluttes i Rom, men i Washington, lige for næsen af den "suverænitet", som er tilskrevet den nuværende regering.
Relationerne med Rusland, ligesom dem med Kina, er baseret på kviksandet i den italienske afhængighed af de strategiske beslutninger, som tages i Washington. Vi behøver blot at huske, hvordan den russisk-italienske South Stream gasledning i 2014 efter ordrer fra Washington blev saboteret og forårsagede tab for italienske firmaer på milliarder af euro. I absolut tavshed og med tilslutning fra den italienske regering.
Il manifesto , 10. Juli 2019
Oversættelse: MV
No comments:
Post a Comment